Fem skarpe tricks til lydisolering af dit hjem

Lydisolering du selv kan skabe

Når man bor i lejlighed, kan man ikke undgå støj fra naboer og som husejer, vil der også ofte være støj fra gaden, togbaner og lignende. Ofte skal der dog kun ganske få midler til at lægge en dæmper på lyden, og mange af dem er desuden med til at skabe en hyggelig stemning i vores hjem. Læs med nedenfor og få fem skarpe råd til, hvordan du nemt og billigt lydisolerer din lejlighed.

 

1. Bogreoler kan holde lyden ude

Uanset om du er bogorm eller ej, kan en bogreol med masser af bøger være med til at tage meget af støjen fra naboer og gade. Udover at være lydisolerende, trender bogreoler fra gulv til loft meget i øjeblikket, da de skaber en hyggelig og personlig stemning i dit hjem. For at lydisoleringen skal fungere bedst muligt, skal bogreolen være pakket tæt med så få huller som muligt, hvor støjen kan slippe ind.

 

2. Mindsk støjen fra underboen med tæpper

Udover at mindske underboens støj, gør du også din underbo en tjeneste, da gulvtæpper også tager meget af den støj, som du selv laver. Hvis du ikke ønsker et tæppe, der dækker hele din bolig, kan du nøjes med ’løse’ tæpper, og placere dem der, hvor de passer ind. Tæpper trender også i øjeblikket - både de stilrene hvide tæpper med sort mønster og de persiske og tyrkiske tæpper, der emmer af Mellemøstens varme farver. Vælg de tæpper, der passer til dit hjem og din stil.

 

 

3. Billedvæg og lyddæmpende maling

Lyddæmpende maling? Ja, du læste rigtigt! Flere producenter fører i deres sortiment lydisolerende maling, der efter sigende skulle kunne tage noget af støjen. Det skal dog nævnes, at der endnu ikke findes videnskabelig dokumentation for, at den lydisolerende maling virker. Stoler du ikke helt på den lydisolerende maling i sig selv, kan du ved hjælp af billeder i rammer dæmpe støjen fra naboer. En billedvæg med personlige billeder, smukke plakater eller din yndlingskunst er altså også med til at lydisolere dine vægge.

 

4. Trækstopper eller ny dør

Endnu en af de helt store støj-syndere i vores hjem er vores døre. Er der en sprække mellem gulv og dør, slipper der nemt støj igennem. Her kan en såkaldt trækstopper være din redning, der, som navnet antyder, også sætter en stopper fra uønsket træk. Hvis det skulle vise sig, at trækstopperen ikke er løsningen på støjproblemer, kan du overveje at skifte dine døre ud. Rigtig mange døre er nærmest papirstynde, og det gør intet godt for lydisolering.

 

5. Sæt en stopper for knirkende gulv

Et knirkende gulv er noget vi alle kender til, og er måske ikke noget der virkelig gør noget for støjniveauet. Ikke desto mindre er lyden voldsomt irriterende, og det synes din underbo sikkert også! I mange tilfælde kan man skrue et par ekstra skruer i de knirkende gulvbrædder, eller måske udskifte dem og på den måde løse problemet. Har ingen af de ovennævnte løsninger givet pote, eller ønsker du en mere solid lydisolering, kan du søge råd hos en fagmand, og Isoleringsfirmaet Papiruld Amager klarer gerne arbejdet for dig. Ring på 31 77 77 91 for et uforpligtende tilbud.

Bestil et gratis isoleringstjek

Din lokale isolatør. Dansk håndværk udført af danske håndværkere. Vi udfører isoleringsarbejde i hele Storkøbenhavn.
Har du spørgsmål eller kommentarer til os, eller ønsker et uforpligtende tilbud?

Adresse

Papiruld Amager

Kirstinehøj 18

2770 Kastrup

Kontakt os

T: 31 77 77 91

M: info@papiruldamager.dk

CVR: 33 88 07 66

Copyright Papiruld Amager 2016
Top