10 gode råd til at spare på varmeregningen

Der er i flere tilfælde mange penge at spare på eleregningen, hvis bare man følger en række simple råd. Det er godt for både klimaet og din pengepung. Vi vil gerne dele 10 gode råd til netop dette.

 

1. Hyppigere udluftning i kortere tid

Mange danskere lufter huset ud to til tre gange dagligt. Hvis vinduer og døre holdes åbne i lang tid ad gangen, så vil vægge og møbler køles ned. Det betyder, at husets varmeanlæg skal bruge en stor mængde energi for at genvarme huset, når døre og vinduer lukkes igen. Hvis man vil spare på energien, så er det bedre at lufte ud i kortere tid flere gange i løbet af dagen. Man skal højest udlufte 10 minutter af gangen.

 

2. Samme temperatur i hele huset

I mange boliger vælger man at slukke for varmen i bestemte værelser (f.eks. soveværelse). Hvis ikke der er samme temperatur i hele huset, så vil husets varme strømme til de værelser, hvor varmen er slukket. Det skaber træk i huset, og det resulterer i, at husets varmeinstallation bruger mere energi end nødvendigt. Prøv derfor at have samme varmeindstilling i hele huset.

 

3. Isolér ydervæggen

For de fleste huse gælder det, at ca. 30 procent af husets energi forsvinder ud gennem væggene. Det er derfor en god idé at være opmærksom på, i hvor høj grad husets vægge er isoleret. Hvis man er interesseret i at skåne miljøet og reducere sin varmeregning, så vil man kunne opnå dette ved en efterisolering af ydervæggene. Dette kan i mange tilfælde gøres ved hulmursisolering. Hulmursisolering er ikke tidskrævende, og det fikses af fagmand.

 

4. Hold huset tæt

Der kan forsvinde overraskende meget varme ud gennem huller og sprækker. Faktisk forsvinder der gennemsnitligt op mod 20-30 procent af husets energi ud gennem utætheder. Utætheder findes ofte mellem loft og ydervæg, mellem kabler og rør og ved fuger omkring vinduer. Hvis man vil have sin bolig gennemgået for utætheder, så anbefales det, at det gøres ved fagmands rådgivning, da visse utætheder har en byggeteknisk funktion.

 

5. Reguler varmen, hvis du har gæster

Hvis du har huset fyldt med gæster, så kan det betale sig at skrue ned for varmen. Mange mennesker i et rum giver nemlig varme, og det vil ofte vise sig, at der skabes et mere behageligt indeklima, mens man samtidig sparer på varmeregningen, hvis varmen nedjusteres.

 

6. Udskift varmeanlæg

Hvis du er husejer, og dit hus er af ældre dato, så er der ofte penge at spare, hvis det gamle varmeanlæg udskiftes. De nyeste varmeanlæg er meget effektive, og det betyder, at man får mere varme ud af den samme mængde energi.

 

7. Isolér loftet

Der forsvinder i gennemsnit 10 procent af huses energi ud gennem loftet. Derfor kan det ofte betale sig at få foretaget en loftisolering. Dette kan gøres nemt, hurtigt og billigt. I de fleste tilfælde ligger der i forvejen isoleringsmateriale på loftet, men det kan ofte betale sig at få gjort laget af isolering tykkere.

 

8. Luk for varmeanlægget om sommeren

Om sommeren er der ikke behov for varme i huset. De fleste danskere lukker for varmen på radiatorens termostat, men det kan bedre betale sig at lukke for hele anlægget, da radiatoren stadig bruger energi, hvis der blot er skruet på termostaten.

 

9. Hold gardiner for vinduer om aftenen og træk fra om morgenen

Selvom det falder naturligt for de fleste, så er det godt for varmeregningen at holde gardiner for vinduerne, når solen er gået ned, og trække gardinerne fra igen, når solen står op. Det er godt at få solens varme stråler ind i huset, og dette er opnås bedst, hvis ikke der er trukket for. Når solen er gået ned, så er gardiner med til at holde på varmen, hvis de er trukket for.

 

10. Skift vinduerne ud

Der er meget varme at spare, hvis bare man har de rigtige vinduer. Gennemsnitligt forsvinder 14 procent af husets varme ud gennem ruderne. Hvis ikke du har fået skiftet vinduer inden for de seneste 10 år, så er det en god idé at få det gjort nu, da de nyeste energiruder er markant bedre til at spare på energien end dine nuværende.

 

Adresse

Papiruld Amager

Kirstinehøj 54, Port 14

2770 Kastrup

Kontakt os

T: 31 77 77 91

M: info@papiruldamager.dk

CVR: 33 88 07 66

Google+
Copyright Papiruld Amager 2016
Top